Kom med og oplev et irsk jazz band, Blue Jar, og nyd lidt frokost i hinandens og andres gode selskab. Det sker på Galleri Munken ved Løkken lørdag 6. september 13-16. Se hjemmesiden nedenfor. Det bliver spændende at se, hvad køkkenet kan præstere af irsk frokost, mon de har noget i Danmark så sjælden som brown bread?
Medlemmerne af det irske band Blue Jar er ikke så nemme at sætte i bås.

Når man hører dem spille, kan musikalske feinschmeckere formentlig høre spor af Stephan Grappelli, Nora Jones, Eva Cassidy og andre store navne, men det irske band er alligevel helt sin egen - og deres musik kan kun beskrives som Blue Jar; musik der er tappet direkte fra kilden.

Medlemmerne af Blue Jar kommer med en baggrund i jazz, klassisk musik, showband, pop og rock, så de er meget alsidige og bestemt ikke kedelige, når de spiller ”gipsy jazz” (sigøjnerjazz).

Gruppen består af Tommy Locke på guitar, Lesley Dennison på violin og vokal samt Scott Heron på cello.

Billetterne incl. irsk frokostmenu sælges på www.gallerimunken.dk  Der er et menupunkt i spalten til venstre som hedder ”Ingstrup på Verdenskortet” - og derfra kan man bestille og betale for billetter til samtlige arrangementer (husk blot at have dit dankort ved hånden) Det koster 205,- at deltage

startside